ADHD står for “Attention Deficit Hyperactivity Disorder” (DSM-V)
-og er en udviklingsforstyrrelse med symptomerne uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Diagnosen er delt op i den uopmærksomme type – også kendt som ADD, den hyperaktive/impulsive type og den kombinerede type med både uopmærksomhed og hyperaktivitet/impulsivitet.
De mest fremtrædende ADHD symptomer er:
- Svært ved at fastholde koncentration og vedholdenhed i opgave eller leg.
- Bliver let distraheret og skifter hurtigt aktivitet
- Svært ved at huske og følge instrukser
- Kan være dagdrømmende og glemsom.
- Svært ved de executive funktioner, som at planlægge, igangsætte og færdiggøre opgave.
IMPULSIVITET
- Svært ved at styre følelsesudbrud.
- Handler uden tanke for konsekvenserne.
- Svært ved at vente på tur, de kommer til at afbryde andres tale og aktiviteter.
- Spørgsmål bliver ofte besvaret, før den anden har talt færdig.
HYPERAKTIVITET
- Fysisk uro fx pilleri, vippende fødder, hyppige skift i siddestilling.
- Indre uro og følelse af rastløshed.
- Kan virke overgearet og meget snakkesalig.
Husk at diagnosen ikke definerer hele mennesket. Børn som har ADHD er også verdensmestre i at leve i nuet -og har mange sjove ideer og kreativitet – har brug for anerkendelse, ros, omsorg og kærlighed, ligesom alle andre børn.
Vi ved:
at 3-5 % af alle børn har ADHD og at de er lige så intelligente, som andre børn.
ADHD kan være arveligt, derfor optræder ADHD eller ADHD-lignende symptomer ofte hos flere familiemedlemmer. ADHD kan også skyldes sociale eller psykologiske faktorer eller påvirkning ved graviditet/ fødsel.
Drenge får tre gange så ofte stillet diagnosen ADHD end piger. Det betyder dog ikke at der er færre piger end drenge med ADHD, men at symptomerne er forskellige. ADHD er livslangt, men symptomerne vil ændre sig.
ADHD HOS VOKSNE
For 15 år siden var ADHD en børnediagnose, hvor man troede at barnet ville vokse sig fra den.I dag ved man at samme slags vanskeligheder optræder hos voksne. Symptombilledet vil ændre sig med alderen, hvor hyperaktivitet mere vil optræde som indre uro. Rastløshed, impulsivitet og opmærksomhedsvanskeligheder vil tæmmet, dog undtaget ved alkoholindtagelse, stress og depression.
Nogle ”vokser sig ud af det”, mens nogle fortsætter med at have ADHD symptomer i varierende grad, og lærer at leve med dem. Andre får svære psykiske problemer, misbrug, antisocial adfærd eller kriminalitet. Behandling af ADHD hos voksne skal tilrettelægges individuelt og afhænger af symptomernes sværhedsgrad, tilstødende vanskeligheder og den enkeltes livsomstændigheder.
Psykologen arbejder med psykoedukation omkring ADHD, hvor man lærer om symptomerne, hvordan de kommer til udtryk og hvordan og hvorfor de er opstået. Det hjælper til indsigt i egne udfordringer, og giver et udgangspunkt for at lære at forstå sig selv.
“En har udtalt, at det virker som at få briller på hjernen.”
Rådgivning omhandler vigtige redskaber som: rutiner for hverdagen, organisere praktiske opgaver som indkøb og rengøring, organisere sin tid via kalender, håndtere konfliktsituationer og regulere sit temperament.Terapi er relevant i situationer, hvor der skal arbejdes med coping- og kognitive mestringsstrategier, eller hvis der ses comorbiditet som angst eller depression. Her arbejdes med indsigt og accept i sin diagnose, samt at lave struktur og kende sin personlighed. Rådgivning og terapi vil ofte overlappe i praksis.
Mange voksne oplever at den medicinske behandling giver en indre ro, gør det nemmere at styre temperamentet og er med til at skabe overblik.Mentorstøtte i dagligdagen er en vigtig hjælp for nogle. Det kan være hjælp til at organisere dagligdagen, aftaler og økonomistyring.